Nytårshilsen


NYTÅRSHILSEN FRA BESTYRELSEN

Kære medlem!

Bestyrelsen vil gerne ønske dig og din familie et rigtig godt nytår.

Vi starter året med en opfordring. Vi har et par gange på det seneste hørt fra medlemmer om dårligt signal – men af forskellige årsager, er meldingen først nået til os i foreningen meget sent. Rigtig tit kan problemet med dårligt signal spores til vores medlemmers egne interne installationer. Når først det er konstateret, kan vi løse problemerne meget hurtigere.


Det er en af vores fornemmeste opgaver at gøre vores bedste for at sørge for, at vores medlemmer får det bedste produkt til den bedste pris – og herunder hører også jeres signaler. Vi vil rigtigt gerne hjælpe med afklaring af de forskellige problemstillinger, der kan ligge til grund for, at dit signal er dårligt.

Man skal ikke gå og døje med dårligt signal til sit TV, når der kan gøres noget ved det. Altså første skridt er kontakt til YouSee på telefon 70 70 40 40 – og hvis det ikke hjælper, så kontakt til os i antenneforeningen på 61 15 56 72.

Vi glæder os til at høre fra dig og være til assistance.