Nyheder
 

26/2-2012 - Generalforsamling

Der indkaldes hermed til generalforsamling tirsdag den 27. marts 2012 kl. 19.30 i Forsamlingshuset ved Nr. Broby Hallen.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af beretning
3. Aflæggelse af regnskab
4. Fastsættelse af kontingent og gebyrer
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er:

Mogens Hansen (modtager genvalg)
Leif P. Thomsen (modtager genvalg)

7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
8. Valg af 2 revisorer
9. Valg af 1 revisorsuppleant
10. Eventuelt

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til formand John Duch, Søbjergvænget 78 senest 1 uge før.


Venlig hilsen

Bestyrelsen



19/11-2011 - Nye netværksnumre


Der kommer nye netværksnumre. Fremover afhænger netværksnummeret af det modtageudstyr, som man har.
De gamle numre vil dog fortsætte i en periode. De nye netværksnumre, som man skal bruge, er følgende:

  • 100, hvis du har en fladskærm eller digitalboks med DVBC og MPEG4.
     
  • 110, hvis du har en fladskærm eller digitalboks med DVBC og MPEG2.
     
  • 120, hvis du har YouSee Plus. Boksen flytter automatisk til det nye netværksnr.
     
  • 130, hvis du har en Sagem 60 digitalboks.


Venlig hilsen

Bestyrelsen



19/11-2011 - Ændringer i tv-pakkerne

YouSee flytter lidt rundt på de digitale kanaler. Du får derfor muligvis behov for at indstille de digitale kanaler på ny. Hovedparten af ændringerne finder sted den 23. november.

Har du et billedrørs-tv eller en fladskærm uden DVBC-modtager, behøver du ikke at indlæse kanalerne igen. Du vil dog få "sne" på de analoge kanaler, som forsvinder.

Du kan eventuelt selv printe en oversigt over YouSee’s kanaludbud på:

http://yousee.dk/nykanaloversigt

Det er nu muligt at nøjes med at have Grundpakken eller mellempakken og så tilkøbe nogle ekstra kanaler. Se mere på yousee.dk.

Der sker også store ændringer på radio-siden. En del udenlandske stationer forsvinder, til gengæld kommer der flere danske stationer, blandt andet en del af de programmer, som kun kan modtages på en DAB-radio. De vil nu ligge på FM-båndet i vores antenneforening. Når vi kender de nøjagtige frekvenser, vil vi opdatere kanallisten.

Nyheder i Grundpakke
Nyt i Grundpakken er HD-versioner af TV2 (efter Nytår), ARD og SVT2. Efter Nytår kommer den nye 24-timers kanal fra TV2’s regioner.

Tre af kanalerne, Ekstrakanalen, NDR og ZDF vil fremover kun blive udsendt digitalt. Kan du kun se analogt fjernsyn, vil du derfor miste de tre kanaler. Den franske kanal TV5 udgår og kan kun ses som en ekstrakanal.

Nyheder i Mellempakke
Ingen.

Nyheder i Fuldpakke
I Fuldpakken kommer to nye HD-kanaler, TLC og TNT7. Derudover kommer også Disney Junior. TV2 Film udgår.


Venlig hilsen

Bestyrelsen



26/10-2011 - TV 2 fortsat i alle tv-pakker

Med tv fra Nr. Broby Antenneforening, bliver du heller ikke fremover snydt for Nyhederne, Go’morgen Danmark, Vild med dans og alt det andet, den populære kanal TV 2 viser.

Som medlem hos os, kan du fortsat se TV 2, selvom folketinget har besluttet, at kanalen skal være betalingskanal fra 2012. Hos os er TV 2 nemlig fortsat med i alle tv-pakker.


Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

12/8-2011 - Åbent hus

Nr. Broby Antenneforening holder i samarbejde med Dansk Kabel TV åbent hus fredag den 19. august 2011.

Kom og besøg os i teltet på græsplænen foran Dagli'Brugsen mellem klokken 18.00 og 22.00, hvor vi serverer friskbrygget kaffe.

Dansk Kabel TV vil også være til stede på standen for at fortælle om muligheden for at få hurtigt Internet og IP-telefoni gennem antennestikket.

Vi ser frem til at få en god snak med jer.
 

Venlig hilsen

Bestyrelsen
 


9/5-11 - Formandens beretning og referater fra generalforsamlingerne

Du kan læse formandens beretning og referater fra generalforsamlingerne 2011 ved at klikke på nedenstående links:

Formandens beretning

Referat fra generalforsamling

Referat fra ekstraordinær generalforsamling


Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

29/3-2011 - Ekstraordinær generalforsamling

Der indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 26. april 2011 kl. 19.30 i Forsamlingshuset ved Nr. Broby Hallen.

Dagsorden:

Vedtægtsændringer.


Venlig hilsen

Bestyrelsen



4/3-2011 - Generalforsamling

Der indkaldes hermed til generalforsamling tirsdag den 22. marts 2011 kl. 19.30 i Forsamlingshuset ved Nr. Broby Hallen.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af beretning
3. Aflæggelse af regnskab
4. Fastsættelse af kontingent og gebyrer
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er:

John Duch (modtager genvalg)
Finn Pedersen (modtager genvalg)
Claus Larsen (modtager genvalg)

7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
8. Valg af 2 revisorer
9. Valg af 1 revisorsuppleant
10. Eventuelt

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til formand John Duch, Søbjergvænget 78 senest 1 uge før.


Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

18/10-2010 - Ændringer pr. 29/11-2010

Foruden fri adgang til HDTV sker der fra 29. november følgende ændringer i YouSee’s tre tv-pakker:

Grundpakke, Mellempakke og Fuldpakke.

• Kanal 5 flytter til Grundpakken. Kanal 4 flytter samtidig til Mellempakken.

• Fire tv-kanaler skifter fra analog distribution til kun at blive sendt digitalt (jf. nedenstående skema).

• BBC Lifestyle er ny kanal i Fuldpakken (sendes kun digitalt).

• Det nye kanaludbud giver desuden mulighed for at tilbyde kunderne "Frit Valg" oven på Grundpakken fra foråret 2011.

Grundpakken
– styrkes med tre nye HD-kanaler og Kanal 5


Kanal / Ændring:

ZDF HD* / Ny clear HD-kanal i Grundpakken

SVT1 HD* / Ny clear HD-kanal i Grundpakken

Kanal 5 / Flyttes fra Mellempakken til Grundpakken

Kanal 5 HD* / Clear HD-kanal i Grundpakken

Kanal 4 / Flyttes fra Grundpakken til Mellempakken

ARD / Sendes kun digitalt

RTL / Sendes kun digitalt


Mellempakken
– styrkes med to nye HD-kanaler


Kanal / Ændring:

6’eren HD* / Ny HD-kanal i Mellempakken (pr. 1. januar 2011)

TV3+ HD* / Clear HD-kanal i Mellempakken

Kanal 4 / Flyttes fra Grundpakken til Mellempakken

Kanal 5 / Flyttes fra Mellempakken til Grundpakken


Fuldpakken
– styrkes med fem nye HD-kanaler og BBC Lifestyle


Kanal / Ændring:

TV 2 FILM HD* / Clear HD-kanal i Fuldpakken

TV 2 SPORT HD / Clear HD-kanal i Fuldpakken (pr. 3. januar 2011)

Eurosport HD* / Clear HD-kanal i Fuldpakken

Eurosport 2 HD* / Clear HD-kanal i Fuldpakken

BBC Lifestyle / Ny kanal i Fuldpakken, sendes kun digitalt

TCM / Sendes kun digitalt

BBC World News / Sendes kun digitalt

Nickelodeon HD* / Ny HD-kanal i Fuldpakken. Lanceres 1. marts 2011

* HD-kanalerne ligger clear, dvs. med et fjernsyn med DVB-C og MPEG4 kan kanalerne ses uden kort og uden boks.

Se kanaloversigten her.

Venlig hilsen

Bestyrelsen



17/10-2010 - Fri adgang til HDTV

Fra 29. november 2010 kan du, hvis du er medlem af Nr. Broby Antenneforening, se tv i knivskarp HD-kvalitet - uden det koster dig en krone ekstra. YouSee indfører nemlig fri adgang til foreløbig 10 HD-kanaler.
YouSee betragter HDTV som fremtidens standard på tv-markedet. Derfor har de besluttet at gøre HDTV til et naturligt element i deres tre tv-pakker. Målet er, at kunne tilbyde samtlige 50 kanaler i Fuldpakken i HD-kvalitet om tre år.

Sidste år indførte YouSee "YouSee Clear" - ukodet adgang til digitalt kabel-tv. Fri adgang til HDTV betyder, at man udvider pakkerne med ukodede HD-versioner af flest mulige af de eksisterende kanaler i de tre tv-pakker, Grund-, Mellem- og Fuldpakken. Alle kan altså se dem, når bare de har et fladskærms-tv med DVB-C og MPEG4  eller en boks med indbygget HD-modtager.

Omkring halvdelen af landets husstande har i dag mulighed for at se HDTV, men indtil videre har de fleste kun haft adgang til DR HD.

Fakta
Grundpakken styrkes med ZDF HD, SVT1 HD og Kanal 5 HD

Mellempakken styrkes med TV3+ HD og 6'eren HD (pr. 1. januar 2011)

Fuldpakken styrkes med TV 2 FILM HD, Eurosport HD, Eurosport 2 HD og Nickelodeon HD (pr. 1. marts 2011)

HD-kanalerne ligger clear, hvilket betyder, at du med det rigtige tv med DVB-C og MPEG4 kan kanalerne ses uden kort og boks
 

Venlig hilsen

Bestyrelsen



16/10-2010 - Åbent Hus

Nr. Broby Antenneforening afholdte i samarbejde med Dansk Kabel TV Åbent Hus den 25. september 2010 ved Dagli’Brugsen i Nr. Broby.

Bestyrelsen vil gerne takke de mange eksisterende og potentielle medlemmer, der besøgte os på standen, hvor Dansk Kabel TV’s repræsentant bl.a. havde et godt tilbud med til nye kunder. På standen var vi fra bestyrelsens side samtidig klar til at byde nye medlemmer velkommen, ligesom eksisterende medlemmer kunne få en snak bl.a. om de ændringer, der sker i de enkelte tv-pakker pr. 30. november 2010. Herunder at der nu bliver fri adgang til flere HD-kanaler.

Som det ses af billederne herunder, så startede dagen med sol fra en skyfri himmel (stort set), og allerede inden det officielle starttidspunkt for arrangementet kl. 11 mødte de første besøgende op.

Klik på billederne for at få dem vist i stor størrelse.

Dansk Kabel TV havde i forbindelse med arrangementet udloddet en række gevinster til en konkurrence, og kort efter kl. 14, hvor arrangementet sluttede, blev vinderne udtrukket (vinderne har fået besked).

Set i lyset af den store opbakning, der var til arrangementet, er vi i bestyrelsen enige om, at det bestemt ikke er sidste gang vi kaster os ud i sådan et Åbent Hus arrangement.


Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

21/9-2010 - Åbent hus

Nr. Broby Antenneforening holder i samarbejde med Dansk Kabel TV åbent hus lørdag den 25. september 2010.

Kom og besøg os i teltet på græsplænen foran Dagli'Brugsen mellem klokken 11.00 og 14.00.

Vi serverer friskbrygget kaffe, og samtidig kan du høre om de muligheder, der findes for at modtage mange forskellige tv-kanaler.

Dansk Kabel TV vil også være til stede på standen for at fortælle om muligheden for at få hurtigt Internet og IP-telefoni.

Vi ser frem til at få en god snak med jer.
 

Venlig hilsen

Bestyrelsen
 


10/9-10 - YouSee Play

Dansk Kabel TV har henover forår og sommer kørt test med musiktjenesten YouSee Play i fire forskellige antenneforeninger.

Testene er forløbet godt, og vi er i Nr. Broby Antenneforening derfor yderst tilfredse med, at YouSee Play fra nu af også er tilgængeligt i Nr. Broby Antenneforening.

Som bredbåndskunde hos Dansk Kabel TV får man nu ikke bare en stabil, hurtig og sikker forbindelse til internettet – nu får man også ubegrænset adgang til over 6 millioner musiknumre, uden at det koster ekstra. Det er helt gratis og en del af kundens abonnement.

Det eneste det kræver er, at man har et abonnement med en hastighed på 10 Mbit/s eller derover
.

På Dansk Kabel TV's hjemmeside kan man i øvrigt læse meget mere om YouSee Play og finde nyttige links:

http://www.danskkabeltv.dk/youseeplay.
 

Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

4/6-2010 - Se VM fodbold i HD kvalitet

Som medlem af Nr. Broby Antenneforening har du mulighed for at se samtlige VM-kampe fra Sydafrika i HD-kvalitet.

For at få glæde af samtlige kampe skal man mindst have mellempakke og et YouSee Plus eller YouSee Kort abonnement.

Grundpakken giver adgang til HD-kampene fra DR HD (uden kort) og TV2 HD (kræver kort).

Specifikt for kampene i HD:
DR HD sender VM kampene på kanalplads 3 (hvis du benytter netværksnummer 421 på dit DVB-C tv). Kampene sendes ukrypteret, og kan ses af alle med grundpakken.

TV 2 og CANAL9 sender normalt ikke i HD kvalitet, og derfor er der etableret to særlige HD-kanaler til VM.

For at se disse 2 kanaler skal du have et YouSee Kort til dit DVB-C tv eller et YouSee Plus abonnement.

TV 2 HD's kampe vises på kanalplads 33, og CANAL9 HD's kampe på kanalplads 34.

Lidt om Fodbold VM:
VM i fodbold afholdes i Sydafrika i perioden 11. juni til 11. juli. I løbet af denne måned vil der blive spillet 64 kampe på 10 forskellige stadions.

DR HD sender 11 kampe - herunder finalen
TV 2 HD sender 33 kampe - herunder finalen
CANAL9 HD sender 21 kampe

Se yderligere hos YouSee her: VM i HD


Venlig hilsen

Bestyrelsen
 


16/5-10 - Formandens beretning og referat fra generalforsamlingen

Du kan læse formandens beretning og referatet fra general-forsamlingen 2010 ved at klikke på nedenstående links:

Formandens beretning

Referat


Venlig hilsen

Bestyrelsen



15/3-2010 - Forstyrrelse af antennesignaler

Den 29. marts kan der forekomme afbrydelser af tv, Internet og IP telefoni i tidsrummet mellem klokken 7 og 12. Det skyldes, at Dansk Kabel TV skal udføre opgraderingsarbejde i Hovedstationen på Krogsgårdsvej.


Venlig hilsen

Bestyrelsen
 


25/2-2009 - Generalforsamling

Der indkaldes hermed til generalforsamling tirsdag den 23. marts 2010 kl. 19.30 i Verandaen ved Nr. Broby Hallen.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af beretning
3. Aflæggelse af regnskab
4. Fastsættelse af kontingent og gebyrer
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er:

Mogens Hansen (modtager genvalg)
Leif P. Thomsen (modtager genvalg)

7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
8. Valg af 2 revisorer
9. Valg af 1 revisorsuppleant
10. Eventuelt

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til formand John Duch, Søbjergvænget 78 senest 1 uge før.


Venlig hilsen

Bestyrelsen
 


31/1-2010 - Flere nye digitale kanaler

Fra den 2. februar 2010 udvides Fuldpakken med Eurosport2, der nu udsendes digitalt, og kan modtages uden brug af kort.

Desuden kommer der også yderligere HD kanaler, der dog alle kræver YouSee kort:

TV3+ HD i Mellempakke

Eurosport HD i Fuldpakke

Eurosport2 HD i Fuldpakke

Der er nu 50 kanaler i Fuldpakke, og hele 7 HD kanaler, hvoraf de 6 dog kræver programkort.

Følgende medlemmer med tv, der har indbygget digital modtager (DVB-C) skal evt. indlæse digitale kanaler igen:

  • Fuldpakke-medlemmer der ønsker Eurosport2.
     
  • Medlemmer, der har YouSee kort i Mellem- og Fuldpakke.
     
  • CANAL9 lægges om, så har man mindst mellempakke, skal der således også foretages ny indlæsning.

Nogle af kanalerne vil være tilgængelige allerede den 1. februar, men vi anbefaler at afvente ny indlæsning til den 2. februar, hvor det hele burde være på plads.


Venlig hilsen

Bestyrelsen



17/12-2009 - Nye luftbårne tv-signaler kan ødelægge tv-billedet

Da det danske sendenet 1. november 2009 blev digitalt, kom der nye kanaler og nye stråler i luften over Danmark. Nogle af de stråler kan forstyrre billedet på tv-skærmene. De nye tv-signaler kan enkelte steder forstyrre de kabel-tv-signaler, som løber i husstandens kabler.

Problemet er stort set altid utætheder i kabler og ledninger inde i huset.

På analogt tv viser problemet sig som grovkornet ”sne” på enkelte kanaler.

På digitalt tv viser problemet sig i blokke af typisk 7-8 kanaler - og ses som pixeleringer, frysninger eller sort skærm.

I Nr. Broby Antenneforenings område kan det dreje sig om følgende kanaler:

Analogt: TV 2 News og TV3+

Digitalt: Kanal4, Disney, Cartoon, EuSp HD, Discovery, Discovery HD, Animal, NatGeo, MTV, Voice, BBC E og BBC HD

Problemet med de forstyrrende stråler er heldigvis ofte nemt at komme af med.

De nye kanaler i luften stråler ind i kabler og stik inde i huset, og oftest er det kabler af dårlig kvalitet eller kabler, der har fået en skade, der tillader indstrålingen.

Vi anbefaler, at man først tjekker følgende i huset:

Er der flere tv i huset:

Tjek om fejlen er på alle tv-apparater.

Hvis ja, tjek med naboen, om han oplever det samme.

Er problemet kun på et enkelt tv:

Udskift den snøreledning, der går fra antennedåsen til tv-apparatet.

P.S.: Køb et antennekabel hos en radio/tv-forhandler eller hos YouSee, så du er sikker på en god kvalitet.

Er problemet der stadig:

Tjek resten af husets installation: stikdåser, fordelingsbokse og evt. forstærkere.

Er problemet stadig uløst:

Kontakt Nr. Broby Antenneforening.

Det er altså nemt at få blokeret indstrålingen, så billedet ikke ødelægges - og vi kan kun anbefale at tage fat i problemet med det samme.


Venlig hilsen

Bestyrelsen



23/11-2009 - Netværks-ID til digitalboks/tv med DVB-C modtager

Hvis du ønsker at modtage digitale signaler, vil du måske undervejs i installationen blive bedt om at indtaste et Netværks-ID.

Koden du skal bruge er 00420, hvis du har en digitalboks fra YouSee.

Hvis du har et tv med DVB-C modtager skal du indtaste enten 00420 eller 00421 - lidt afhængigt af, hvilket tv du har.


Venlig hilsen

Bestyrelsen



18/10-2009 - Ændringer i kanaludbuddet

I uge 44 sker der bl.a. på baggrund af de nye DR kanaler nogle få ændringer i kanaludbuddet.

Grundpakke:
I grundpakken kommer der 3 nye programmer fra DR, nemlig DR Ramasjang, DR K og DR HD. (DR HD kan dog kun modtages digitalt - kræver MPEG4). Herudover flyttes DK4 til Grundpakken. TV 2 Fyn+, TV 5 Monde og TV4 Sverige kan nu også ses her; men kun digitalt. TV 2 Norge udgår og Sat. 1 (tysk) flyttes til Favorit (Favorit er muligheden for at tilkøbe digitale kanaler for 12,- kr, pr. kanal pr. md., dog mindst 4 kanaler).


Mellempakke:
I mellempakken kan man se CANAL9 (dog kun digitalt).

Fuldpakke:
TV 3 Puls flyttes til Fuldpakken. Disney XD har erstattet Hallmark/Jetix, der lukkede 11. september 2009. Der er udvidet sendetid for Nickelodeon.

Se hele kanallisten pr. 1/11-09 her.


Venlig hilsen

Bestyrelsen
 


10/9-2009 - Analogt sluk

Det får ingen betydning for medlemmer af Nr. Broby Antenneforening, at det analoge signal slukker den 31. oktober 2009. Alle kan se fjernsyn som hidtil.


Venlig hilsen

Bestyrelsen
 


31/8-2009 - YouSee fjerner krypteringen af det digitale tv-signal

Den 15. september ophører krypteringen af det digitale signal i YouSee's Grund-, Mellem- og Fuldpakke. Dermed får medlemmer af Nr. Broby Antenneforening mulighed for at modtage kanalerne i de enkelte tv-pakker i både analog og digital kvalitet - uden ekstra udgifter og mulighed for at få en digital multiroom løsning i hele husstanden.

Hidtil har kryptering af signalerne gjort det nødvendigt at leje et programkort for at kunne se kanalerne digitalt. Fremover vil eneste forudsætning være, at man har et tv med indbygget DVB-C modtager.


Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

26/5-2009 - Landskamp den 6. juni  Sverige - Danmark

Alle medlemmer af Nr. Broby Antenneforening kan nu alligevel se fodboldlandskampen den 6. juni. Det er i går blevet besluttet at kampen også vises på TV3 PULS (kanal S31), der ligger i Grundpakke.

Hvis du har en digital- eller HD-boks fra YouSee kan du desuden se kampen i enten digital- eller i HD-kvalitet. Du skal du blot vælge kanal 28 for digital kvalitet eller kanal 147 for HD-kvalitet. Hvis du har et TV med indbygget kortlæser, er du måske nødt til at foretage en ny programskanning på dit tv.


Venlig hilsen

Bestyrelsen



6/5-09 - Formandens beretning og referat fra generalforsamlingen

Du kan læse formandens beretning og referatet fra generalforsamlingen 2009 ved at klikke på nedenstående links:

Formandens beretning

Referat side 1

Referat side 2


Venlig hilsen

Bestyrelsen
 


3
/3-2009 - Generalforsamling

Der indkaldes hermed til generalforsamling tirsdag den 24. marts kl. 19.30 i Forsamlingshuset i Nr. Broby.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af beretning
3. Aflæggelse af regnskab
4. Fastsættelse af kontingent og gebyrer
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er:
John Duch, Claus Larsen og Finn Pedersen
7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
8. Valg af 2 revisorer
9. Valg af 1 revisorsuppleant
10. Eventuelt

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til formand John Duch, Søbjergvænget 78 senest 1 uge før.


Venlig hilsen

Bestyrelsen



16/2-2009 - Nu har medlemmerne foretaget pakkevalg

Vore medlemmer har nu foretaget valg af tv-pakke i forbindelse med overgangen til YouSee som signaludbyder. Det giver os anledning til at følge op på kvaliteten af de signaler, som sendes ud til vore medlemmer.

Vi beder derfor venligst om, at hvis du oplever dårlig kvalitet på dit fjernsyn efter overgangen til YouSee, så vil vi meget gerne høre fra dig. Vi har fået nogle enkelte henvendelser fra medlemmer, som efterfølgende på vores foranledning har fået kontrolleret deres signal, og rettet op på eventuelle signalproblemer.

Med denne opfordring vil vi gerne høre fra andre, som af den ene eller anden grund ikke skulle være helt tilfreds med signalkvaliteten.

I den serviceaftale vi har med Dansk Kabel TV, kan medlemmer gratis få målt sit tv-signal til 1. antennestik i boligen. En sådan måling vil kunne fortælle, hvis der er signalproblemer og hvor de evt. skulle være i systemet.

Ring til Finn Pedersen på 6263 2383, hvis du har brug for teknisk assistance.


Venlig hilsen

Bestyrelsen
 


12/2-2009 - Tilbagemelding på pakkevalg 2009

Tidsfristen for aflevering af pakkevalg for 2009 var søndag den 8. februar 2009.

234 har valgt fuldpakken, 146 mellempakken og 44 har valgt grundpakken.

Det vil sige, at 188 medlemmer ikke har afleveret den udleverede stemmeseddel rettidigt. Hvilket man da heller ikke behøver, hvis man ønsker grundpakken.

Alligevel er her en sidste chance. Så hvis du har glemt at aflevere din stemmeseddel, kan den ekstraordinært afleveres  i postkassen på adressen Krogsgårdsvej 56 eller via dette link. Sidste frist er ultimativt den 15. februar 2009 kl. 16.00.

Telefonisk henvendelse angående dette er ikke mulig.


Venlig hilsen

Bestyrelsen
 


5/2-2009 - Forhandlerliste

De digitale bokse til YouSee´s kanaler kan bl.a. andet købes eller lejes hos følgende forhandlere:

  Adresse Telefon

Expert Assens

Østergade 50

Tlf. 64 71 12 56

TDC Butik

Klingenberg 16, Odense

Tlf. 66 14 12 06

O.K. Radio & Tv

Reventlowsvej 50, Odense

Tlf. 66 11 47 10

Elgiganten

Gørtlervej 11, Odense

Tlf. 70 80 70 70

TDC Butik

Rosengårdcentret

Tlf. 63 15 06 22

Fona

Rosengårdcentret

Tlf. 66 15 97 55


Venlig hilsen

Bestyrelsen
 


30/1-2009 - Fejl i indbetalingskortet

Ved en fejl er der blevet indsat en tekstlinje for meget på indbetalings-kortet vedr. opkrævning af kontingent/medlemsbidrag for 2009.

Tekstlinjen ”Nr. Broby Antenneforening - kontingent 2008 (2. halvår)” skulle naturligvis ikke have været med.

Resten af teksten samt beløbet på 593,75 kr. er dog korrekt.

Jeg beklager fejlen.


Venlig hilsen

Kassereren
 


19/1-2009 - Netværks-ID

Hvis du ønsker at modtage digitale signaler ved hjælp af en kortlæser eller en digital boks, vil du måske undervejs i installationen blive bedt om at indtaste et Netværks-ID. Koden du skal bruge er:

           00420




Venlig hilsen

Bestyrelsen
 


12/12-2008 - Tv-pakke priser er inkl. kontingent

For god orden skyld skal det præciseres:

Priserne i informationsmaterialet om de nye tv-pakker fra YouSee dækker både tv-pakke samt kontingent til antenneforeningen. I 2009 er vi dog nødt til at opkræve vore medlemmer af 3 omgange.

1. gang – opkræves alene kontingentet (593,75 inkl. moms) til antenneforeningen. Denne opkrævning forfalder i februar.

2. gang - opkræver vi for første halvårspakke (fratrukket kontingentet) - kun 4 måneder. Denne opkrævning forfalder i marts – efter at vi alle har valgt programpakke.

3. gang - opkræver vi for andet halvårspakke (fratrukket kontingentet) - 6 måneder. Denne opkrævning forfalder i august.


Venlig hilsen

Bestyrelsen
 


7/12-2008 - Ombygningen er gennemført

Dansk Kabel TV er nu færdig med ombygningen af antenneanlægget. Det betyder, at der ikke længere skulle forekomme afbrydelser af tv-signal m.m.

Vi takker for den tålmodighed medlemmerne har udvist mens ombygningen har pågået.


Venlig hilsen

Bestyrelsen
 


28/11-2008 - Overgang til YouSee

Vi arbejder i øjeblikket på at udarbejde informationsmateriale vedrørende overgangen til signalforsyning fra YouSee.

Vi mangler dog fortsat at modtage nogle brochurer, som endnu ikke er blevet færdige på trykkeriet. Når vi har modtaget dem, vil vi sende et brev ud til alle medlemmer. Her håber vi, at I kan finde svar på alle de spørgsmål, I har om programmer, priser og eventuelle digitalbokse. Vi forventer at udsende brevet her i starten af december måned.


Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

18/9-2008 - Resultat af afstemning om signalleverandør

Nr. Broby Antenneforening har den 16. september 2008 afholdt medlemsmøde på Broby Fri- og Efterskole.

Under mødet blev Canal Digital og YouSee's tilbud vedrørende kontraktlængde, kanalsammensætning, digitale muligheder og internetløsninger sammenlignet. Herefter blev der foretaget afstemning om, hvilken signalleverandør, der fremover skal levere radio- og tv-signaler til Nr. Broby Antenneforening.

Af de 93 fremmødte var der 82 stemmeberettigede.


Resultatet af afstemningen blev:

Leverandør Antal stemmer  
YouSee

74

   
Canal Digital

4

   

Herudover var der 4 blanke stemmer.


Resultatet af afstemningen betyder, at YouSee fra kort efter årsskiftet 2008/2009 vil levere radio- og tv-signaler til vores antenneanlæg.

I forlængelse af afstemningen blev det besluttet, at der underskrives en 2-årig kontrakt med YouSee om signalforsyning. YouSee havde ellers i lighed med Canal Digital også tilbudt foreningen en 5-årig kontrakt.

Udover radio- og tv-signalforsyningen forhandles der også en forlængelse af servicekontrakt og kontakt om adgang til internet og IP-telefoni via antennestikket på plads med Dansk Kabel TV.

Der vil snarest blive lagt yderligere informationer om ovennævnte ud her på hjemmesiden og på Infokanalen.

Læs eventuelt mere om YouSee på www.yousee.dk og/eller

Dansk Kabel TV på www.dk-tv.dk.


Venlig hilsen

Bestyrelsen
 


17/9-2008 - Kortvarige afbrydelser kan forekomme i dagtimerne

Dansk Kabel TV er gået i gang med ombygningen af vores antenneanlæg. I den forbindelse kan der forekomme kortvarige afbrydelser af signalet i dagtimerne. Det gælder tv, radio, internet og telefoni.

Vi beklager de gener, det eventuelt må give for vores medlemmer.


Venlig hilsen

Bestyrelsen
 


16/9-2008 - NOVA fm

Nova fm, der den 8. september 2008 erstattede TV 2 Radio kan modtages på frekvensen 103,25 MHz.


Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

26/8-2008 - Medlemsmøde om valg af tv-signaludbyder

Nr. Broby Antenneforening afholder medlemsmøde tirsdag den 16. september 2008 kl. 19.00 på Nr. Broby Friskole om valg af tv-signaludbyder.

På mødet vil der blive givet information om programudbud, priser og kontrakter fra de udvalgte udbydere. I løbet af mødet vil vi bede medlemmerne tage stilling til de enkelte dele i den beslutning, som skal tages med hensyn til endeligt valg af udbyder, kontraktens løbetid og pakkesammensætning.

Grundet leveringstid fra signaludbyderne, vil mødets konklusion være afgørende for bestyrelsens valg af løsninger.

Så mød venligst op og tag stilling til de fremlagte løsninger.

Foreningen vil være vært ved en forfriskning under mødet.


Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

12/6-2008 - Status på arbejdet omkring digitalt tv

I foråret 2008 har Nr Broby Antenneforening arbejdet med forberedel-serne til de store ændringer, der som planlagt vil blive gennemført 1. november 2009. Det traditionelle analoge tv-signal slukkes fra sendemasterne.

Foreningens bestyrelse har under fremlæggelse af status på dette arbejde mødt en del kritik fra foreningens medlemmer. Kritikken går på følgende:

  • Manglende bredde i valg af tv-signal udbydere og

  • Økonomi forbundet hermed.

Denne kritik har bestyrelsen taget til sig, men samtidig valgt først at melde ud nu, efter en grundig bearbejdning af opgaven.

I dag er vi nået til følgende status:
På en generalforsamling i 2005 besluttedes det at udbygge vores antenneanlæg som forberedelse til det kommende digitale sendenet. En udbygning til ca. 1,2 mio. kr.  Denne udbygning er igangsat og forventes færdig senest 31. december 2008.

Udbygningen finansieres delvis med foreningens egne midler, delvis med en leasing af restbeløbet over 4 år. Investeringen aktiveres i regnskabet som et anlægsaktiv og afskrives over leasingperioden. Bestyrelsen forventer en tilfredsstillende likviditet i de kommende år, og har ikke kalkuleret med kontingent-forhøjelse i 2009.

Medlemsmøder
Efter en grundig gennemgang af markedet for signaludbydere har bestyrelsen udvalgt:

Canal Digital, YouSee og Stofa

til en præsentationsrunde, der afholdes på et medlemsmøde snarest efter sommerferien 2008.

På et efterfølgende medlemsmøde vil bestyrelsen så sammenfatte de tre udbyderes tilbud vedrørende analogt og digitalt tv, samt mulighed for valg af pakker – kanaler – med den dertil hørende pris.

Inden den endelige beslutning træffes, vil der blive holdt en medlemsafstemning om hvilken udbyder, der skal levere signalerne til vores antenneforening.

Det er vigtigt for bestyrelsen at pointere, at der stadig i fremtiden, hvis det ønskes, vil blive mulighed for at se analogt tv, også på flere tv-apparater i det enkelte hjem, uden investering i nyt digitalt udstyr.

Men stadig flere efterspørger en bedre kvalitet i deres tv modtagelse, og det kræver en investering, dels i den rette signaludbyder, og dels i det rigtige udstyr.


På bestyrelsens vegne


John Duch

 

2/4-2008 - Ekstraordinær generalforsamling

Nr. Broby Antenneforening afholder ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 22. april 2008 kl. 19.30 i Nr. Broby Hallens Veranda.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Vedtægtsændringer


Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

11/3-2008 - Generalforsamling

Nr. Broby Antenneforening afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 25. marts 2008 kl. 19.30 i forsamlingshuset i Nr. Broby.

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af beretning
3. Aflæggelse af regnskab
4. Fastsættelse af kontingent og gebyrer
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er:

Mogens Hansen (modtager genvalg)
Jeanette Løjborg (modtager genvalg)

7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
8. Valg af 2 revisorer
9. Valg af 1 revisorsuppleant
10. Eventuelt

Eventuelle forslag skal sendes til formand, John Duch, Søbjergvænget 78, 5672 Broby senest den 18. marts 2008.


Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

17/2-2008 - Fyraftensarrangement om YouSee løsning

Tirsdag den 26. februar 2008, kl. 17 - 20 afholdes fyraftensarrangement om YouSee løsningen i forsamlingshuset i Nr. Broby.

Baggrunden for arrangementet er, at bestyrelsen i starten af ugen (uge 7) sendte informationsmateriale og stemmeseddel ud til foreningens ca. 620 medlemmer. Afstemningen omhandler en evt. indgåelse af kontrakt med YouSee om levering af radio- og tv-signaler.

Hvis man ønsker mere information om mulighederne i YouSee's løsning, skal man møde op til fyraftenarrangementet, hvor repræsentanter fra YouSee bl.a. vil fortælle om de nye digitale muligheder.

Det er bl.a. mulighederne med digitalmodtageren, der vil kunne opleves under arrangementet i forsamlingshuset.

Med digitalmodtageren får man ud over adgang til de eksisterende kanaler i digital kvalitet bl.a. også:

  • Knivskarpe billeder og suveræn lyd
     
  • Mulighed for at leje film hjemme fra sofaen med Cinema
     
  • Adgang til en masse nye, spændende tv-kanaler
     
  • Mulighed for at abonnere på tv-kanaler fra hele verden
     
  • YouSee TV Guide, som er Danmarks størst

Og i modsætning til Stofa's digitale løsning (Zaptor), som mange måske oplevede problemerne med i programmet "Kontant" på DR1, tirsdag den 12. februar, så virker YouSee's løsning.

Under fyraftensarrangementet vil det desuden være muligt at aflevere sin stemmeseddel.


Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

24/6-2007 - Kanal 4

Det er nu muligt at se Kanal 4 via kabelnettet i mellem TV-pakke. Samtidig er musikkanalen VIVA flyttet til stor TV-pakke.

Kanal 4 kan modtages på kanal S17 (273,25 MHz).

VIVA kan modtages på kanal S39 (447,25 MHz).


Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

8/6-2007 - Resultat af afstemning i mellem TV-pakke

Afstemningen i mellem TV-pakke om hvilket program, der skal flyttes for at gøre plads til Kanal 4 er nu slut. Resultatet af afstemningen kan ses herunder.


Afstemningsresultat:

Kanal Antal stemmer
VIVA 72
Eurosport 12
ARD 11
ZDF 11
TV 2 NEWS 6
TV 2 Charlie 4
Discovery 2

Resultatet af afstemningen betyder, at VIVA flyttes væk fra mellem TV-
pakke til en ledig programplads i stor TV-pakke.

Kanal 4 vil inden længe kunne modtages på kanal S17 (273,25 MHz).


Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

26/5-2007 - Afstemning i mellem TV-pakke

Der foretages i øjeblikket en afstemning i mellem TV-pakke om, hvilket program, der skal flyttes væk fra denne pakke for at få plads til Kanal 4.

Baggrunden for afstemningen er, at det på generalforsamlingen i marts måned blev besluttet, at det igen skal være muligt at se Kanal 4 via antenneanlægget. Der er dog ikke flere ledige programpladser i mellem TV-pakke, så der skal altså flyttes et program for at få plads til Kanal 4. Afstemningen slutter den 4. juni 2007.

Det program der stemmes ud, flyttes til stor TV-pakke.

 

5/4-2007 - Ekstraordinær generalforsamling

Nr. Broby Antenneforening afholder ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 24. april 2007 kl. 19.30 i Nr. Broby Hallens Veranda.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Vedtægtsændringer


Venlig hilsen
Bestyrelsen

 

13/3-2007 - Generalforsamling

Nr. Broby Antenneforening afholder ordinær generalforsamling torsdag den 29. marts 2007 kl. 19.30 i Nr. Broby Hallens Veranda.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af beretning
3. Aflæggelse af regnskab
4. Fastsættelse af kontingent og gebyrer
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse
    Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
7. Valg af 2 revisorer
8. Eventuelt

Eventuelle forslag skal sendes til formand, John Duch, Søbjergvænget 78, 5672 Broby senest den 22. marts 2007.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

 

23/1-2007 - Tilmelding til betalingsservice

Det er nu muligt at tilmelde sig betalingsservice via nettet. Hvis du vil tilmeldes betalingsservice, skal du klikke på dette link:

Betalingsservice online tilmelding

Husk! ved tilmelding skal Deb.gr.nr. udfyldes med: 00001

 

5/12-2006 - TV 2 Charlie og TV2 Norge

Det er nu muligt at se 2 nye kanaler - TV 2 Charlie og TV2 Norge via kabelnettet. TV 2 Charlie er placeret i mellem tv-pakke på kanal S11 og TV 2 Norge i stor tv-pakke på kanal S21.

I forbindelse med etableringen af TV 2 Charlie er NDR blevet flyttet til stor TV-pakke på kanal S23.


Venlig hilsen
Bestyrelsen

 

1/12-2006 - TV 2 NEWS

Det er nu muligt at se en ny kanal - TV NEWS via kabelnettet. Kanalen er placeret på kanal S13 (245,25 MHz).

I forbindelse med etableringen af TV 2 NEWS er TV4 Sverige blevet flyttet til stor TV-pakke (kanal S22).


Venlig hilsen
Bestyrelsen

 

13/10-2006 - Afstemningsresultat

Bestyrelsen har nu optalt stemmerne fra afstemningen om kanaler i mellem TV-pakke. Resultatet blev:

Forslag 1: 78 stemmer  
Forslag 2: 150 stemmer  
Forslag 3: 8 stemmer  

Resultatet betyder, at medlemmer med mellem og stor TV-pakke vil kunne se TV 2 / NEWS og TV 2 Charlie fra januar 2007. Disse kanaler afløser NDR og TV4 Sverige i mellem TV-pakke.

For medlemmer med stor TV-pakke vil det dog fortsat være muligt at se NDR og TV4 Sverige, da disse kanaler vil blive flyttet til ledige programpladser i stor TV-pakke. Her vil det også blive muligt at se TV2 Norge. Fælles for disse kanaler er, at de ikke er betalingskanaler. Udgifterne til disse kanaler vil altså kun være COPY-DAN afgifter.

Hvis du på baggrund af aftemningsresultatet eller af andre årsager ønsker at skifte TV-pakke, kan du udfylde en formular her. Du kan også sende kassereren besked om pakkerskift pr. brev. Fristen for at skifte TV-pakke for 2007 er 10. december 2006.


Venlig hilsen
Bestyrelsen

 

24/9-06 - Afstemning om kanaler i mellem TV-pakke

Som lovet på generalforsamlingen i marts måned foretages nu afstemning om kanaler i mellem TV-pakke.

Afstemningen foretages blandt medlemmer med mellem og stor TV-pakke. Baggrunden for at afstemningen foretages blandt både medlemmer med mellem og stor TV-pakke er, at prisen naturligvis også vil stige for medlemmer med stor TV-pakke, hvis der vælges nye kanaler ind i mellem TV-pakke.

Prisen for den store TV-pakke i 2007 (ca. pris) kan findes ved at lægge 800,- kr. til prisen for mellem TV-pakke i de 3 forslag.

Eksempel: Hvis forslag 1 bliver valgt vil ca. prisen på den store TV-pakke i 2007 blive 1.470,- + 800,- kr. = 2.270,- kr.

Frist for aflevering af stemmesedler er 7. oktober 2006. Stemme-sedlerne kan afleveres i Alta, Spar el. Brugsen.


Venlig hilsen
Bestyrelsen

 

19/9-2006 - Digitale kanaler

Vi har nu fået installeret de nye digitale kanaler fra DR1, DR2 og TV2. De ligger placeret mellem kanal 11 og 12 på 222 MHz.

For at kunne se de nye digitale kanaler, skal man enten have et fjernsyn med digital tuner, eller man skal købe en digital modtager. For at være sikker på, at modtageren virker korrekt med vores udstyr i hovedstationen, skal modtageren kunne opfylde følgende to betingelser:

1) Båndbredden skal kunne fastlåses til 8 MHz.

2) Frekvensen skal kunne tastes ind manuelt til 222 MHz.

I kan evt. få hjælp til at vælge den rigtige digitale modtager hos
Kongstad Electronic.


Venlig hilsen
Bestyrelsen

 

28/8-06 - ARD er flyttet

ARD (Tyskland 1) er flyttet til kanal S18, 280,25 MHz (mellem TV-pakke). Baggrunden for flytningen er forberedelse til de nye digitale kanaler fra DR og TV 2.

Mere information om de digitale kanaler følger snarest.


Venlig hilsen
Bestyrelsen

 

16/8-06 - Ekstraordinær generalforsamling

Nr. Broby Antenneforening har den 15. august 2006 afholdt ekstraordinær generalforsamling i Nr. Broby Forsamlingshus.

Dagsorden:

1) Køb af jordstykke ved hovedstationen
2) Eventuelt
 

Ad 1
Det blev besluttet, at bestyrelsen kan arbejde videre med køb af et jordstykke ved hovedstationen på Krogsgårdsvej. Arealet der i dag ejes af kommunen vil udgøre ca. 170 m2 og vil løbe op i en pris på ca. kr. 43.500 alt inkl. Bestyrelsen vil dog undersøge en række forhold inden der udfærdiges skøde, herunder bl.a. om der i stedet er mulighed for, at få lavet en skriftlig aftale med kommunen om at kunne benytte arealet i fremtiden.

Ad2
Under dette punkt blev der bl.a. spurgt til problemet med at modtage de tyske radiostationer. Teknisk ansvarlig, Finn Pedersen kunne oplyse, at problemet er opstået på grund af støj fra Radio 100 FM-senderen, men at der arbejdes på at løse problemet.


Bestyrelsen

 

22/5-2006 - Afstemning i lille TV-pakke

I forbindelse med at vi som antenneforening har pligt til at udsende de nye digitale signaler fra DR og TV 2, valgte bestyrelsen at foretage en afstemning blandt medlemmer med lille TV-pakke her i maj måned.

Baggrunden for afstemningen var, at det er nødvendigt, at flytte en TV-kanal væk fra den lille TV-pakke, da det kun er muligt at udsende de nye digitale signaler på kanal 11.

Resultatet af afstemningen blev, at ARD (tysk 1) flyttes til mellem TV-pakke på kanal S18, 280,25 MHz.

BBC World har indtil nu været placeret på kanal S18, men kanalen udgår, da den nu er blevet digital, og derfor ville have betydet en ekstra udgift for foreningen til indkøb af digitalt modtageudstyr.

Flytningen af ARD sker i forbindelse med, at de nye digitale kanaler kommer på kabelnettet i løbet af sommeren.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

 

4/5-2006 - Digitale signaler

I løbet af sommeren 2006 bliver det muligt at modtage de nye digitale signaler fra DR og TV2 (DR1, DR2, TV 2 og TV 2s regionale tv-stationer) via kabelnettet. Signalerne vil kunne modtages på kanal 11.

Mere information om, hvilket udstyr m.v. man skal have for at kunne modtage signalerne følger snarest.

Læs mere om de digitale signaler på digi-tv.dk og rummet.dk

 

4/5-2006 - Kanal 4

Kanal 4 kan ses på den kanalplads, hvor man tidligere har kunnet se TV Danmark. Du skal derfor ikke gøre andet end at tænde for fjernsynet og trykke på den knap, hvor TV Danmark normalt ligger, for at se Kanal 4.

 

15/3-2006 - Generalforsamling 2006

Nr. Broby Antenneforening har den 14. marts 2006 afholdt ordinær generalforsamling i Nr. Broby Hallens Veranda.

Udover bestyrelsen (minus Mogens Hansen, der var syg) mødte der 14 medlemmer frem, heraf var 10 stemmeberettiget. Det blev som det plejer en god og saglig generalforsamling.

De væsentligste hovedpunkter fra generalforsamlingen:

Valg af dirigent
Ole Lollesgaard blev efter forslag fra bestyrelsen valgt til dirigent. Ole kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet (annonceret i Kommunaltidende den 28. februar 2006).

Formandens beretning
Formand John Duch kunne i sin beretning fortælle, at bestyrelsen i år vil foretage en brugerafstemning blandt medlemmer med mellem og stor TV-pakke om, hvilket kanalmønster, der fremover skal være i mellempakken.

Formanden fortalte også, at han havde taget kontakt til Dansk Kabel TV for at høre, hvad en udbygning af kabelanlægget ville koste, når vi på et tidspunkt i nær fremtid skal kunne udsende TV-kanalerne digitalt. Udbygningen bliver en bekostelig affære, et tal på 800.000 kr. blev nævnt, hvis vi skal undgå at fjerne eksisterende kanaler.

Formanden kunne desuden berette, at bestyrelsen i knapt et år har modtaget internet og fra 2006 nu også IP-telefoni uden beregning fra Dansk Kabel TV. På baggrund heraf vil kassereren og den teknisk ansvarlige fra 2006 ikke længere modtage telefonpenge fra foreningens kasse. Begrundelsen for at modtage internettilslutningen var og er, at der ikke skal være udgifter forbundet med at være medlem af bestyrelsen. Det ville ellers have været uundgåeligt, da stort set al kommunikation med omverdenen, herunder stort set al korrespondance med Dansk Kabel TV, kvartalsopgørelser til programleverandører, indberetning af moms m.m. i dag foregår via internettet, samt selvfølgelig den service, der ligger i, at medlemmerne kan komme i kontakt med bestyrelsen via e-mail (som flere og flere benytter sig af). Sidegevinsten er desuden, at foreningen sparer nogle penge.

Formandens beretning blev godkendt.

Aflæggelse af regnskab
Kasserer Claus Larsen aflagde regnskabet for 2005. Regnskabet viste et overskud på godt 61.000 kr.

Regnskabet blev godkendt.

Fastsættelse af kontingent og gebyrer
Generalforsamlingen vedtog på opfordring fra Knud Wagner en kontingentstigning på 25 kr., således at kontingentet stiger fra de nuværende 450 kr. til 475 kr. årligt i 2007.

Indkomne forslag
Der var 3 forslag til behandling, heraf 2 fra Bjarne Piil, Krogsgårdsvej 80, samt 1 fra bestyrelsen:

Bjarne Pill havde foreslået, at det fremover skal være muligt for samtlige medlemmer at kunne se prøvekanalen, uanset TV-pakke. Det blev besluttet, at evt. fremtidige prøveprogrammer vises på kanal S10, 168,25 MHz, der ligger i lille TV-pakke. På den kanal ligger i dag RTL II. Denne kanal sendes dog fortsat, når der ikke vises prøveprogrammer.

Forslag 2 fra Bjarne Piil gik på, at der skal være forskel på kontingentets størrelse i forhold til, hvilken TV-pakke man har. Bjarne Piil mener, at lille og mellem pakke ikke får del i de penge, der går til udviklingen / valg af programmer (ovennævnte er bestyrelsens fortolkning af forslag 2 - Bjarne Piil var desværre ikke selv til stede under generalforsamlingen, så der var ingen mulighed for en uddybning af forslaget). Formanden forklarede, at bestyrelsen i år som nævnt under hans beretning, vil foretage en afstemning blandt medlemmer med stor og mellem TV-pakke. På opfordring fra bl.a. André Jørgensen, Kohavegyden 1 og Jørgen Jespersen-Skree, Krogsgårdsvej 14 bliver afstemningen udvidet til også at omfatte lille pakke. Formanden forklarede også, at medlemmerne i alle 3 TV-pakker vil få glæde af den udbygning af anlægget, vi snart står overfor, og som kræves for at kunne udsende TV-kanalerne digitalt. Forslaget blev nedstemt. Det vil altså fortsat være sådan at alle medlemmer, uanset TV-pakke skal betale det samme i kontingent til foreningen (p.t. 450 kr. plus moms årligt).

Forslaget fra bestyrelsen gik på, at man gerne ville have generalforsamlingens bemyndigelse til at kunne gå videre med at undersøge, hvad det vil koste at købe det jordstykke (nogle få m2) af kommunen, som vores antennemast står på. Baggrunden er, at det er usikkert om vi i fremtiden, når Broby Kommune pr. 1. januar 2007 bliver en del af Faaborg-Midtfyn Kommune evt. skal til betale leje af arealet, hvor antennemasten står - som led i en harmonisering inden for den nye ”storkommune”. Det blev besluttet, at hvis bestyrelsen vurderer, at det købstilbud man bliver præsenteret for af kommunen, sammenholdt med udgifter til landmåler og stempelafgifter lyder rimeligt, vil der blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor det skal besluttes, hvad vi gør.

Valg af bestyrelse
Bestyrelsesmedlemmerne, sekretær Jeanette Løjborg og næstformand Mogens Hansen blev genvalgt.

Bestyrelsessuppleanten Lene Nielsen blev genvalgt. Herudover blev Knud Wagner valgt som suppleant.

Revisorerne Finn Knudsen og Ole Lollesgaard blev genvalgt.

Eventuelt
Under eventuelt spurgte Finn Hansen, Syrenvej 7, om det er muligt at få et ekstra radioprogram på kabelnettet. Han ville gerne kunne høre Fyns Totalradio, der har hjemme i Odense.

Bestyrelsen vil undersøge, hvad det vil koste at få kanalen på kabelnettet.

Afrunding
Til slut skal der lyde en stor tak til Ole Lollesgaard for at lede generalforsamlingen i fin stil, samt en tak til de fremmødte medlemmer. Det er som vi tidligere har nævnt et stort aktiv for vores forening, at vi har nogle medlemmer, der ikke er bange for at komme med ris og ros og forslag om nye tiltag til bestyrelsen. Denne sparring er utrolig vigtig. Tak for det!

Nr. Broby Antenneforenings bestyrelse

 

15/1-2006 - Generalforsamling

Nr. Broby Antenneforening afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 14. marts 2006 kl. 19.30 i Nr. Broby Hallens Veranda.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af beretning
3. Aflæggelse af regnskab
4. Fastsættelse af kontingent og gebyrer
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse
    Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
7. Valg af 2 revisorer
8. Eventuelt

Eventuelle forslag skal sendes til vores formand, John Duch, Søbjergvænget 78, 5672 Broby senest den 7. marts 2006.


Husk at medbringe kvittering for betalt kontingent.


Venlig hilsen
Bestyrelsen




9/1-2006 - Nye kanaler klar pr. 1/2-2006

De nye kanaler i stor kanalpakke (Kanal 5 og Disney Channel) er klar pr. 1/2-06. Når det ikke sker før, er det bl.a. fordi, der er en længere leveringstid på de kort, som kanalerne skal modtages på end forventet. Desuden er der er en opsigelsefrist på de programmer, som vi fjerner fra anlægget (VH1 og Jetix/Hallmark).

Vi beklager forsinkelsen.

Venlig hilsen
Bestyrelsen




23/11-2005 - Resultat af afstemning

Her er resultatet af afstemningen om nye kanaler i stor kanalpakke:

Forslag 1
 
Forslag 2
116 stemmer 39 stemmer


Resultatet betyder, at medlemmer med stor kanalpakke vil kunne se Disney Channel, Kanal 5 og TV 2 FILM fra januar 2006. Samtidig forsvinder VH 1 Europe og Jetix/Hallmark.

ViaSat Sport 1 og TV 2 Charlie blev ikke stemt ind.

 

15/11-2005 - TV 2 FILM

I starten af november 2005 fik vi TV 2 FILM på prøve i Nr. Broby Antenneforenings net. TV 2 FILM kan ses på vores hidtidige prøvekanal, der ligger på kanal S38, 439,25 MHz.

Kanalen kan dog også ses på kanal 9, 203,25 MHz (Infokanalen).

Kanalen kan dermed ses året ud af alle medlemmer - uanset kanalpakke.

 

29/10-2005 - Afstemning om nye kanaler

Bestyrelsen har udsendt en afstemning med 2 forslag til nye kanaler i den store pakke. Afstemningen foretages kun blandt de medlemmer, der har stor kanalpakke.

Stemmesedlen skal være afleveret i stemmekassen i enten Alta, Spar eller Brugsen senest 20. november.

 

28/10-2005 - IP-telefoni

Det er nu muligt at få IP-telefoni via antenneanlægget. IP-telefoni er et tillægsprodukt til internetabonnementet.

Henvendelse vedrørende spørgsmål om og oprettelse af IP-telefoni skal ske til Dansk Kabel TV.

Kontakt Dansk Kabel TV's kundeservice på:

Tlf. 70 20 25 98
Fax 70 20 25 96
E-mail: kundeservice@dk-tv.dk

Kundeservice har åbent:
Mandag til torsdag kl. 9.00 – 17.00
Fredag kl. 9.00 – 16.00

Online bestilling af IP-telefoni:

http://www.dk-tv.dk/Default.asp?ID=682


Læs mere om IP-telefoni på nedenstående link:

http://www.dk-tv.dk/Default.asp?ID=671

 

13/07-2005 - Prøvekanal fra 1. august 2005

I Nr. Broby Antenneforenings net kommer der nu en ekstra
kanal i den store pakke.

3 måneder i træk får vi en kanal på prøve.

I august er det ViaSat Sport 1.

I september er det Disney Channel.

I oktober er det Kanal 5.

Efter prøveperioden vil der blive en afstemning om, hvilken kanal, der skal forblive på antennens net efter nytår. Afstemningen vil blive udsendt til de medlemmer, der har den store pakke.

Prøvekanalen kan ses på kanal S38, 439,25 MHz.

 

12/04-2005 - TV 2 Charlie

Det er nu ikke længere muligt at se TV 2 Charlie via antenneanlægget, da vores gratisaftale er udløbet.

 

 09/01-2005 - RTL II er flyttet

RTL II er flyttet til kanal S10, 168,25 MHz. Kanalen kan derfor nu også ses af medlemmer med lille kanalpakke.

Se hele kanaloversigten her.

 

30/12-2004 - Endelige 2005 priser for de 3 kanalpakker

Lille pakke:         665,- kr. pr. år

Mellem pakke:    1275,- kr. pr. år

Stor pakke:       1775,- kr. pr. år

 

27/12-2004 - Godt nytår

Alle medlemmer i Nr. Broby Antenneforening ønskes et godt nytår.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

7/1-2004 - Nr. Broby Antenneforening har fået ny kasserer

Claus Larsen, Krogsgårdsvej 56, tlf. 6263 3415 er ny kasserer i Nr. Broby Antenneforening pr. 7/1-04.
 


5/4-2003 - Nr. Broby Antenneforenings ny hjemmeside

NellRos WebDesign har designet og sponsoreret Nr. Broby Antenneforenings ny hjemmeside. Besøg NellRos WebDesign her.

 

5/4-2003 - Billeder af antennemasten

Her under ses nogle billeder af Nr. Broby Antenneforenings antennemast.

Klik på billederne for at få dem vist i stor størrelse.

 

 
Antenne1 (13793 byte) IMG_3132.JPG (12632 byte) IMG_3136.JPG (18833 byte)

 


Op